Posts

Showing posts from September, 2018

KØKKENTIPS - I ALBABETISK RÆKKEFØLGE

Asparges på flamsk vis  -  april 2016 Belgisk "løvemad" - eller Filet Américain  -  april 2016 Carpaccio di Bresaola  - sept. 2018 Chicons au gratin - gratineret julesalat Dame Blanche  -  april 2016 Frisée aux lardons Fyldte tomater  -  september 2015 Gratineret feta  -  oktober 2016 Græskarsuppe  -  oktober 2015 Grønsagssuppe med linser  -  marts 2018 Kold grøn sommersuppe  -  maj 2017 Krydret tomatsuppe - marts 2013 Laksefilet i folie  -  maj 2017 Løgtærte fra Alsace  -  september 2015 Morfars æbleskiver  -  marts 2013 Osso Bucco in Bianco  -  april 2011 Ostetærte på fransk eller dansk  -  maj 2018 Parmesan-flager  -  juni 2017 Passionsfrugt-dessert  -  april 2011 Porresuppe med kødboller og små pasta  -  februar 2017 Salat af knoldselleri  -  marts 2018 Selleri  -  marts 2018 Små fikse frikadeller Spaghetti carbonara  -  september 2018 Stoemp  -  december 2018 Stærk grøntsagssuppe Svampe med hvidløg à la Prins Henrik  -

SPAGHETTI CARBONARA

SPAGHETTI CARBONARA (4 personer) 350 g spaghetti 100 g pancetta 50 g pecorino ost* 50 g parmesan 3 store æg 2 hele hvidløgsfed 50 g smør Kog spaghettien iflg. emballagen. Skær pancettaen i ikke alt for små stykker. Opvarm en pande, som kan huse hele retten. Giv hvidløgsfedene et par flade og læg dem i det smeltede og let brunede smør på panden. Kom pancettastykkerne på og lad dem blive brune og sprøde – fjern hvidløgsfed og sæt panden på lavt blus. Pisk æggene sammen med de revne oste og lidt friskkværnet peber. Hæld pastaen i en sigte, men gem lidt af kogevandet, og kom et par skefulde i æggemassen. Hæld pasta og æggemasse på panden til pancettaen og rør forsigtigt rundt indtil der er dannet en blød og cremeagtig sauce om spaghettien. For høj varme får æggene til at stivne, og det er ikke meningen. Server i dybe tallerkener med friskkværnet peber og måske lidt mere reven ost. *pecorino er en ost af fåremælk, og den produceres især på Sardinien.

CARPACCIO DI BRESAOLA

CARPACCIO DI BRESAOLA 5-7 skiver bresaola pr. Person God olivenolie Parmesan flager Rucola eller basilikum Peber Bresaola, som er lufttørret og saltet oksefilet fra Valtellina dalen ikke langt fra Milano, så jeg for nogen tid siden i Brugsen i Asnæs, så den skulle være nem at få fat i. Dette er en utrolig delikat forret – nem at tilberede. Tag en smuk tallerken og læg skiverne flat derpå. Pensl godt med den lækreste olivenolie, kværn peber på, skræl flager af parmesanen med din kartoffelskræller og spred dem ud på overfladen (så mange du nu synes) og pynt til sidst med rucola eller basilikum blade. Så enkelt, så lækkert. Server med et godt stykke brød. Og så tar’ vi lige den helt originale opskrift på Spaghetti Carbonara (Kulsvierens yndlingspasta), og bemærk lige der er INGEN fløde i denne version!

SMÅ FIKSE FRIKADELLER

 Små fikse frikadeller  J                 Ingredienser..... ·       500 g kalv og flæsk ·       2-3 spiseskfl. revet løg ·       2 teskefld. salt ·       1 fed hvidløg ·       1 æg ·       2 spiseskfl. hvedemel ·       ¼ teskefld. Peber ( 10-12 drej på kværnen ) ·       1 ½ del mælk & vand               Man foretager..... ·       rør kødet med saltet til det bliver sejt ·       tilsæt det revne løg og det pressede fed hvidløg ·       lav en jævning af ægget, melet og væsken ·       rør det grundigt i kødet ·       tilsæt peber ·       rør det hele godt sammen ·       la’ farsen hvile sig i ca. en time i køleskabet ·       hvis du derefter synes, at farsen er for kompakt, så tilsæt lidt mere væske                Man ”pander” dem én..... ·       form frikadellerne med en spiseske. Ikke for store ·       steg dem i lidt smør og olie ved middelvarme i ca. 5 min. på hver side                 Man nyyyyyder...... ·      

CHICONS AU GRATIN - GRATINERET JULESALAT

Chicons au gratin – gratineret julesalat (3-4 personer) 6 julesalat 4 skiver kogt skinke Til  saucen: 50 g mel 50 g smør ½ liter mælk 100 g revet gruyère ost Salt og pebber Fjern eventuelt de yderste blade og skær bunden til ved at lægge et lille kegleformet snit ind i kalorius. Vask dem, men lad dem ikke ligge i vand, så bliver de endnu mere bitre Læg dem et øjeblik i kogende vand med salt (blanchering), smelt lidt smør i en kasserolle, læg julesalaten i og lad den koge stilfærdigt i smørret i 8-10 minutter. Tag dem op og rul et stykke skinke om hver julesalat. Tilbered saucen som en bechamel og smag den godt til. Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad og læg skinke/julesalaten ovenpå. Hæld så resten af saucen over og drys med den revne ost . Læg lidt smørklatter på og gratiner retten i ovnen ved 200 grader til den er smukt gylden. Pas på den ikke

FRISÉE AUX LARDONS

En anden fortryllende ting er denne salat, som er en glimrende forret eller frokostret med et godt stykke brød til: Frisée aux lardons – frisée salat med røget flæsk 1 frisée salat 150 g røget flæsk 1 spskf smør 100 g valnødder 2 spskf vineddike f.eks.rød balsamico Salt og peber Skyl salaten, tør den godt af og skær den i mindre stykke. Skær det røgede flæsk i terninger og steg det gyldent i smørret. Hak valnødderne groft, hæld dem i salaten sammen med flæsketerningerne og den tilhørende saft. Kog panden af med vineddiken, tilsæt salt og peber og hæld det over salaten tilsidst. Bland og server!! Er man til roquefort-ost, så er det lækkert med lidt småbidder drysset over.

TESSINSK PIZZA

Dette er en god og anderledes pizza. Nogen kalder den en tessinsk pizza efter regionen Tessin i Schweiz. Jeg har min lidt egen version, men lad os bare kalde den Tessinsk Pizza 1 mørdejs tærtebund Dijon sennep med esdragon 500 g tomater 150 g emmentaler i ikke for tynde skiver Oregano, salt, peber, sorte oliven, lidt olivenolie Skær tomaterne i ikke for tynde skiver, læg dem på en tallerken og drys med salt, så en del af saften løber af. Lad dem ligge 20 minutter. Læg så tærtebunden i et fad, dæk den med et godt lag sennep (brug evt. en pensel). Fortsæt med at lægge osten på, så tomaterne og drys til sidst med oregano, salt, peber og stænk et par spiseskefulde olivenolie over. Drys til sidst med hakkede sorte oliven. Sæt tærten i ovnen ved 210 grader i 20-30 minutter. Server den med en skål grøn salat med en god vinaigrette. Uhm.....

STÆRK GRØNTSAGSSUPPE

Stærk grøntsagssuppe 200 g gulerødder * 200 g knoldselleri * 200g rød pebber * 1 mellemstort løg 1 æble 2-3 fed hvidløg 1 tsk karry ½ tsk curcuma ½ tsk pili-pili (stødt chili) ½ tsk stødt kommen Saft af en halv-hel citron Salt og peber 2 spsk olie Ca. 7 dl grøntsagsbouillon (1/2 terning) *skrællet vægt * skær alle grøntsager og æble i terninger. * svits alle krydderier i olien – det udløser aromaen optimalt * tilsæt derefter grøntsager, æble og hvidløg og svits det hele i 3-4 minutter * hæld bouillonen ved, lad suppen koge 25-30 minutter til alt er mørt * afkøl suppen lidt og blend den helt glat * smag til med citronsaft, salt og peber * Nyd den med et godt og groft brød til!