Posts

Showing posts from June, 2020

KØKKENSKRIVEREN JUNI 2020

Sidste nyt fra mit Bruxelles-køkken eller lidt om 52 dage i corona-karantæne ******************** Jeg nåede lige hjem til Rixensart fra København d. 10. marts inden alt lukkede både i Danmark og i Belgien.   Jeg nåede at få gjort bro-arbejdet færdigt hos tandlægen i Lyngby og få klippet hår hos en fremragende frisør i Fiolstræde. Så fløj jeg med SAS til Bruxelles til tiden, kufferten var også med, og Niels Jørgen stod parat til at tage imod i lufthavnen. En lille middag på vor Thai Café og så hjem til nye tider, om jeg så må sige. Vi nåede dog lige diverse indkøb i supermarkedet (som allerede “bugnede” af tomme hylder, hvor tidligere toiletpapir, håndsæbe, mel og gær hørte hjemme), det traditionelle lørdags-marked og et hyggeligt weekend besøg af Lasse inden fælden klappede I, og alting lukkede. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor disse hverdags artikler pludselig blev så efterspurgte – har I? Hverken supermarkeder, bagere eller andre fødevarebutikker var på noget tidspu