Posts

Showing posts from May, 2022

LISELOTTEs KØKKENTIPS - Inkl. NAPOLEON - MAJ 2022

Image
  Sidste nyt fra Køkkenskriveren eller lidt om en rejse til Nice og Korsica ****************************** ****************** I begyndelsen af maj tog vi af sted på endnu et spændende krydstogt. Denne gang i Middelhavet med kurs mod den franske ø Korsika, som vi skulle sejle rundt om i en uges tid. Udgangspunktet var Nice, så selvfølgelig måtte vi tilbringe et par dage her inden sejladsen. Vi kender vist alle "Salade Nicoice", men har I nogen sinde hørt om SOCCA? Jeg havde i hvert fald ikke, men det er en helt igennem Nice-specialitet med rødder helt tilbage i middelalderen. Socca er en grød eller en dej kunne man også kalde den på basis af kikærtemel og olivenolie. Den bages i ovnen og spises helt frisk bagt f.eks. som en snack til en aperitif. Jeg kan ikke dy mig for at give jer opskriften, så den kommer nederst i teksten. Efter dejlige vandringer langs havet på Promenade des Anglais, besøg i Nice' gamle by med det herlige marked med frugt og grønt og blomster i alle ku