Posts

Showing posts from December, 2019

KØKKENSKRIVEREN december 2019

Et par lækkerier fra jule-køkkenet i Bruxelles * * * * * Ja, jule kommer, jule går, og det blir’ også jul i år! og det er jo ganske vist! Her i Belgien er der fuld gang i juleriet med julelys, juletrær og butikker fyldt med julegave-fristelser og ikke mindst supermarkeder med overdådige og delikate tilbud af alverdens lækkerier. På Grand Place i Bruxelles er det store juletræ tændt og i år pyntet med små Manneken Pis figurer i anledning af hans 400 års fødselsdag! Den klassiske julekrybbe er også på plads samme sted, og det store julemarked, som strækker sig et par kilometer gennem byens centrum er fuldt af spiselige, drikkelige og pyntelige sager. En oplevelse og måske en rejse værd! Et par gode opskrifter skal I naturligvis have. Først et forslag til en spændende måde, at servere silden på til julefrokosten, og derefter en meget raffineret salat med rødkål. Både sild og rødkål hører jo julen til. * * * * * CHARLOTTESILD 1 glas marinerede sild 100 g ma