LISELOTTEs JULE-KØKKENSKRIVER - med foto

 JULEHILSEN FRA KØKKENSKRIVEREN - 2021

Kære venner af Køkkenskriveren!

Så er det minsandten snart jul igen med juletræer, julelys, julegaver, julepynt, juletravlhed og ikke mindst herlig julemad. Alle har I uden tvivl jeres favorit-julemads-opskrifter, så derfor vil Køkkenskriveren spare jer for sine jule-opskrift-idéer, dog bortset fra en enkelt lille ret genial ting - opfundet af min mor - som jeg vil fortælle jer om. 

Med denne får I en lille beretning om min barndoms jul helt tilbage i halvtredserne!! Tro det eller ej! Juleaften var vi mange gæster i spisestuen, ved det lange bord, som var smukt pyntet. Det stod min far for, ligesom det var ham, som stod for pyntning af vort juletræ, som altid var en nordmandsgran (er det sådan det staves?). Pyntningen startede med den elektriske lyskæde med forskelligt farvede pærer. Den blev snoet om træets stamme. Så blev der pyntet med kugler af metal i forskellige farver, INGEN papirpynt og heller ingen Dannebrogsranker og endelig sølvglimtende lametta. Og til allersidst kom så negerdukken, som kunne tage hatten af og på. Han blev sat sikkert på en gren og var altid genstand for megen undren. Jeg har arvet ham, og jeg har selv sat ham på vort juletræ mange gange. Bortset fra at han var en gave til min far, da han var barn (født i 1910) husker jeg ikke, at jeg har fået fortalt noget om dukkens oprindelse. Men jeg husker tydeligt, at vort juletræ var meget meget flot!!

I min mors køkken huserede også "Mads", en meget speciel sød og ugift fru Madsen, som gav en hånd med ved forskellige lejligheder og altså også juleaften. Hende kunne jeg godt lide, for jeg fik af og til lov til at frisere hendes sorte hår, men nok ikke juleaften. Hun var selvfølgelig med ved det flotte julebord og hjalp også til med at servere gåsen, som faktisk var blevet sendt til stegning hos bageren. Hvilke dufte der bredte sig i huset. Min bror og jeg blev lagt i seng for at sove eftermiddagslur, men der blev ikke luret meget, dertil var vi alt for spændte på, hvordan juleaften ville forløbe, og selvfølgelig var vi især spændte på julegaverne. 

Der havde selvfølgelig også været travlt i køkkenet inden jul med bagning af julens småkager: Jødekager, finsk brød, klejner og "flade øretæver" (se nedenfor). I vor gård blev der solgt juletræer, og det stod vor lokale grønthandler hr. Favrholt for. Der blev vort juletræ naturligvis også købt, og grønthandler Favrholt blev forkælet med smagsprøver af nybagte julesmåkager direkte fra køkkenvinduet.

Jeg kunne fortælle meget mere, men stopper her for til gengæld at videregive min mors gode jule-ide: Den bestod af bagning af små medalje-bunde - også kaldet "flade øretæver" hos os - i rigelig mængde. De blev lagt på lager i en kagedåse og blev brugt undervejs i juledagene, når der var behov for lidt ekstra godt til kaffen. Så blev de lagt sammen to og to med råcreme og pyntet med lidt hvid glasur en klat syltetøj, og de var bare så lækre. Jeg synes, det er en rigtig god idé, for så er man jo altid klar med en kage til eftermiddagskaffen, ikke sandt. Jeg fandt denne opskrift i en gammel Frøken Jensens kogebog fra 1980 (min svigermors), men den udkom oprindeligt i 1901, så den har altså 120 års jubilæum!! Således skrev frøken Jensen:

MØRDEJ MED SUKKER

250 g mel

150 g smør/margarine

75 g flormelis

1 æg

Fedtstoffet smuldres i melet. Flormelis sigtes i, og dejen samles med det hele sammenpiskede æg. Dejen hviler køligt mindst en halv time, før den udrulles og bages (iflg. moderne opskrifter ved 200 grader i 8-10 minutter). Denne dej anvendes til medaljer, linser og andre lignende kager.

TIL SIDST VIL KØKKENSKRIVEREN ØNSKE ALLE SINE TROFASTE LÆSERE EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG IKKE MINDST ET LYKKEBRINGENDE NYTÅR 2022 MED FLERE LÆKKERIER FRA KØKKENSKRIVEREN!!

Julenegermanden