KØKKENSKRIVEREN - SEPTEMBER 2021

 KØKKENSKRIVEREN PÅ TOPPEN

* * * * ** * * * *

…. af Danmark altså. Disse linier skrives fra det dejlige Gammel Skagen eller Højen, som det hedder på disse lokale kanter. Her skinner solen fra en skyfri himmel, som er “blåere” end andre steder, og vi nyder at indånde den friske luft og

lytte til havets brusen. I de knap 14 dage vi har tilbragt her har vi haft alt fra stormende sus til næsten vindstille, så vi har nydt det og nyder det stadig et par dage endnu før vi vender tilbage til Veddinge Bakker.

Her kan man lade sig inspirere til mangt og meget. Er man til kunstneriske udfoldelser er mulighederne som bekendt utallige heroppe, og er man som jeg til det kulinariske er der utallige veje at følge især med havets frugter af alle slags. Jeg

har dog denne gang valgt en anden vej. I får nemlig et ORDENTLIGT BRØD!

Inspirationen til dette kommer, kan man roligt sige et helt andet sted fra. Tro det eller ej den kommer fra en kriminalroman om “Politimesteren i St. Denis” forfattet

af Martin Walker journalist og mangeårig ansat som The Guardian’s udsendte i Washington. Han bor i Frankrig i Dordogne-området, som især er kendt for de

berømte hulemalerier i Lascaux Grotten, som er 15-17.000 år gamle, men det er bestemt også et af Frankrigs høj-gastronomiske områder. Med bl.a. trøfler I massevis, og det har forfatteren også ladet sig inspirere af. Jeg har læst 12-13 bøger i serien om politimester Bruno Courrèges som “hersker” i den opdigtede lille by St.Denis i Dordogne, og man bliver ikke bare involveret i byens liv, men så sandelig også og især i borgernes “ånds-køns-og-badeliv", om jeg så må sige. Hver bog har naturligvis sit kriminelle drama, men alle udspilles de på baggrund af lokale begivenheder, af og til også med et historisk perspektiv. Bøgerne er godt skrevet, kort sagt en fornøjelse at læse. Jeg læser dem på engelsk, og så vidt jeg ved er enkelte oversat til dansk. Spørg på biblioteket.

Bruno fremstilles ikke bare som en snedig og snu detektiv, men også som en fantastisk kok med egen køkkenhave, gæs og ænder, og så går han naturligvis både på jagt for at jage vildt og ikke mindst for at finde trøfler med vennerne.

Og her er så brødet, som efter min mening er virkelig værd at prøve.

BRUNO’S BRØD

MED LISELOTTES TILFØJELSER!

1) 500 g grahamsmel, 150 g durum, 1 spsk salt

Hældes i en skål og sættes i ovnen ved 75 grader i 30 minutter. *)

2) ½ liter vand 35-36 grader tilsættes 1 pose tørgær.

Kommes i en anden skål, rør rundt og lad det stå på køkkenbordet i 30 minutter.

3) Rør melblanding og vand/gær blanding godt sammen og tilsæt en spsk sukker

(gerne rørsukker).

4) Rør speltmel i blandingen i mindre portioner, indtil du har en god sammenhængende dej, som kan tages ud på bordet til æltning. Ælt så længe som muligt og tilsæt mel som nødvendigt. Det er meget svært at sige præcis, hvor

meget mel, der skal til. Jeg skyder på 200-300 g, men føl dig frem og lad din intuition råde.

5) Smør en skål med olie (så er det nemt at få dejen ud) og læg dejen heri til hævning til dobbelt størrelse.

6) Sæt ovnen på 250 grader. Slå dejen ned og læg den i en smurt form (jeg brugte en 1,5 l, men 2 l form vil også være i orden). Lad den efterhæve til ovnen er klar.

Pensl med vand og skær et 3-4 snit i brødet til pynt.

7) Sæt formen nederst i ovnen og skru ned til 200 grader, og bag i 30 minutter.

*) Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor det kan være en god ide at varme melet op. For det første synes det åbenbart at være en positiv ting, at melblandingen og væsken har omtrent samme temperatur, når de blandes. For det andet bliver dejen

tilsyneladende lettere at håndtere. Begge begrundelser kan jeg tilslutte mig, idet det ofte understreges i brødopskrifter, at det er en god ide, at ingredienserne har samme temperatur.

GOD FORNØJELSE!

LISELOTTE