KØKKENSKRIVEREN JUNI 2020

Sidste nyt fra mit Bruxelles-køkken

eller lidt om 52 dage i corona-karantæne

********************

Jeg nåede lige hjem til Rixensart fra København d. 10. marts inden alt lukkede både i Danmark og i Belgien.  Jeg nåede at få gjort bro-arbejdet færdigt hos tandlægen i Lyngby og få klippet hår hos en fremragende frisør i Fiolstræde. Så fløj jeg med SAS til Bruxelles til tiden, kufferten var også med, og Niels Jørgen stod parat til at tage imod i lufthavnen. En lille middag på vor Thai Café og så hjem til nye tider, om jeg så må sige.

Vi nåede dog lige diverse indkøb i supermarkedet (som allerede “bugnede” af tomme hylder, hvor tidligere toiletpapir, håndsæbe, mel og gær hørte hjemme), det traditionelle lørdags-marked og et hyggeligt weekend besøg af Lasse inden fælden klappede I, og alting lukkede. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor disse hverdags artikler pludselig blev så efterspurgte – har I? Hverken supermarkeder, bagere eller andre fødevarebutikker var på noget tidspunkt lukningstruede. Og Lasse? Påskeferie hos os i Rixensart – strengt forbudt, han kunne bare blive hjemme hos sig selv, ku’ han! Og vi kunne bare blive hos os selv, ku’ vi! Ikke noget med at køre ture nogen steder hen overhovedet. Det var kun tilladt at bevæge sig rundt i sit eget kvarter og højst et par kilometer væk. Ingen restaurant- eller cafébesøg, ingen biograf tur – kort sagt intet som helst sjovt – ud over hvad vi selv kunne finde på, så vi fandt selvfølgelig på! Og således befalet indledtes vor første karantænedag onsdag d. 18. Marts, og det endelige resultat blev faktisk ialt 52 dage. Men vi overlevede, endda på første klasse, skulle jeg mene. Eneste rigtige savn var Lasses besøg, som heldigvis kunne genoptages Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 21. Maj!

Og hvad fik vi så tiden til at gå med? Den store oprydning i skuffer og skabe? Nej, for man havde også været så venlig at lukke vor glimrende containerplads. På en måde var det jo meget rart, så blev vi fri for det. Det blev for Køkkenskriverens vedkommende i stedet til en hel del tid i køkkenet (meget passende ikke sandt) og for Niels Jørgens vedkommende til megen skriveri om dette og hint. Spadsereture, læsning af bøger og avisen vor La Libre Belgique, som bragte 10-15 sider hver eneste dag om coronaens hærgen, gøren og laden. Ingen mangel på information må man sige, men det blev altså bare for meget. Jeg endte med at støtte mig til avisoverskrifter og de daglige TV-aviser på belgisk, tysk og fransk fjernsyn. Slutresultatet blev for os i hvert fald et par ekstra kilo på sidebenene, men ikke mindst det faktum at vi var blevet så grundigt sat fri, at vi kunne age til Veddinge Bakker d. 18. Juni. Præcis 3 måneder efter vor “confinement”, som det så smukt hedder på fransk, begyndte.

Nå, men et par opskrifter skal I ikke snydes for. Først en spansk tortilla, som jeg tilberedte her i mit røde Veddinge-køkken forleden med inspiration af Raymond Blanc fransk superkok med restaurant I London. Mere europæisk kan det vist ikke blive vel?

SPANSK VEDDINGE TORTILLA (2 personer)

250 g små kartofler i ½ cm skiver (med skræl)

1 lille løg i tynde skiver

½ rød peber skæres i små tern

50 g chorizo skæres i små firkanter

olivenolie

 1 tsk oregano og/eller basilikum

1 stort fed knust hvidløg

salt og peber

5 æg

Kom lidt olivenolie på panden med kartoffelskiverne og løget. Lad det simre under låg indtil kartoffelskiverne er møre, det tager ca. 20 minutter. Rør rundt en gang imellem –kartofler og løg skal IKKE brune. Tag dem af panden. Med lidt mere olivenolie på panden småsimres rød peber og chorizo ca. 10-15 minutter, kom så kartofler og løg tilbage på panden. Inden æggene tilsættes krydderurterne og hvidløget samt salt og peber. Pisk æggene sammen for sig og hæld dem på panden til de andre gode sager, og lad tortillaen stivne under lav varme. En ægte tortilla skal vendes om og steges på begge sider. Det undlader jeg. I stedet lægger jeg låg på, mens æggene stivner. En god grøn salat til, måske lidt brød om man vil og så til fadet. God appetit!

Og så skal I altså også lige have vor søde genbo Annie’s jordbær-sorbet. Så nem at tilberede og bare så lækker. Her kommer den.

      

ANNIE’S JORDBÆR SORBET

1 kg friske jordbær

300 g melis

saft af 1 citron

Skær jordbærrene i små stykker, læg dem i en skål sammen med sukkeret og saften af citronen. Rør rundt og lad herlighederne trække i en halv times tid. Så en tur med blenderen, til det bliver en jævn masse. Hældes i en velegnet beholder, som sættes i fryseren. Når sorbeten er på vej til at stivne helt, men stadig er mulig at røre i, så rør grundigt rundt med en gaffel. Det skal bare gøres een gang, hvorefter sorbeten passer sig selv, indtil den skal fortæres. Det er virkelig et sommerlækkeri!

Hav en rigtig dejlig og ikke mindst Corona-fri sommer!

Varm hilsen fra Køkkenskriveren!