KØKKENTIPS - OKT 2016
Gratineret Feta *
Her får I lige en ekstra lille lækker sag fra
Køkkenskriveren. En nem og meget græsk forret til 2 personer. Man tager:
1 stk græsk feta (ca. 150 gram)
3-4 små tomater
nogle løgringe
timian
olivenolie
salt og peber
Find to små flade skåle frem, som kan gå i ovnen. Smør
bunden let med olivenolie og læg et par
løgringe i hver skål, så brænder osten ikke på. Del fetaen i to og læg et
stykke i hver skål. Skær tomaterne i mindre stykke og læg dem på fetaen. Drys
med timian, kom salt og peber på og hæld et godt skvæt olivenolie over
herlighederne. Sættes i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter. Serveres straks
med et godt stykke brød.
* Jeg fik opskriften, da jeg ved et tilfælde kom ind i
køkkenet hos vores dejlige belgiske genboer. Sikken en duft som slog mig i
møde. Så heldig kan man være, når man kommer på rette tid og sted!
Comments
Post a Comment